Fordele ved Krav Maga

 

Bevægelserne

Alle bevægelser i Krav Maga er skabt ud fra kroppens egne naturlige reflekser og bevægelser. Det er dét, der gør dem lette at anvende, når man er i fare eller bliver overrasket. Bevægelserne er korte og dermed hurtige. Der er ingen regler og teknikkerne er udviklet ud fra virkelige situationer. Slag og spark er beregnet til brug mod kroppens sårbare punkter.  Kort sagt: Krav Maga er et simpelt selvforsvarssystem, hurtigt og objektivt – og tilgængeligt for alle.

Den fysiske form

At være fysisk og mentalt forberedt på at skulle håndtere en konfrontation er grunden til at mange mennesker verden over træner Krav Maga – det holder dem fra at blive en del af voldsstatistikkerne. Fysisk træning er en del af Krav Maga og indeholder konditionstræning, styrketræning og smidighedstræning. Målet er at en kombination af disse elementer sammen med den tekniske træning skal føre til hurtighed, udholdenhed, styrke, præcision, koordination og opmærksomhed.
De der træner Krav Maga gør brug af en række basisbevægelser i forskellige kombinationer, der gør det muligt at undgå voldelige angreb. Dette betyder, at eleven tilpasser sig nye situationer gennem improvisation. Selvfølgelig kræver det, at man “bruger hovedet” såvel som kroppen.

Selvtillid

Ikke alle kan sparke højt, hvorfor Krav Maga er udviklet til “gennemsnitspersonen”. Eleven lærer mange forskellige forsvarsreaktioner til enhver mulig angrebssituation. Forsvaret bygger på let anvendelige teknikker. Herefter lærer eleven at gøre brug af teknikkerne, der er passende til hans/hendes formåen. Dette giver eleven mulighed for at udvikle en selvtillid og en tro på egne evner.

Selvkontrol

Kontrol over krop og sind udvikles gennem træning. Eleven vil lære at kontrollere sine sanser (basis-sanser videreudvikles og evnen til at forudse handlinger og vurdere miljøet omkring sig). Mange forskellige typer af træning i Krav Maga gør eleven i stand til at kontrollere sine muskler og alle kropsdele uafhængigt af hinanden. Gennem træningen vil eleven få indøvet basisbevægelserne, så de kommer til at fungere som reflekser, hvilket gør reaktionstiden meget kort.